Jeg sad på gulvet på børneværelset kl. 02:14 med mit ældste barn og stirrede på en regning på 2.500 kr. fra osteopaten for det, der viste sig at være helt almindelige tandfrembrud, da det gik op for mig, at vi var ved at drukne økonomisk. Han skreg, jeg lækkede modermælk gennem min yndlingstrøje, og mit Mastercard var nærmest rygende varmt i min pung efter alle nattens stresskøb af svøb og slyngevugger, der lovede mirakler, men intet hjalp. Min mor har altid sagt, at kontanter er bedst, men at man får bonuspoint på kreditkortet – hvilket er et fantastisk råd (velsigne hendes hjerte), hvis man rent faktisk har pengene til at betale regningen, når den kommer. Det havde jeg ikke. I stedet sad jeg med en krøllet udskrift af en PDF med økonomiske "baby steps", som min mand havde taget med hjem fra et kursus, og jeg græd af afmagt, for hvordan i alverden lægger man et budget for en baby, der bruger tolv bleer om dagen og åbenbart kræver dyr, professionel behandling, bare fordi han er ved at få en tand?

Nu skal jeg være helt ærlig over for dig. At forsøge at følge en stram økonomisk plan, når man er midt i massiv søvnmangel og opdrager små mennesker, føles lidt som at forsøge at lægge et stræklagen sammen i en orkan. Man er nødt til fysisk at fjerne fristelsen til at stress-shoppe ved at fryse de små plastikfælder ned i en vaskeægte isblok, mens man samtidig stopper sine bleepenge ned i en slidt papirkuvert, som om det var 1995. Det er rodet, og det er udmattende, men det er også den eneste grund til, at min indtægt fra min lille webshop ikke forsvandt fuldstændig ned i et sort hul af impulskøbt babyudstyr.

Hvorfor en lille opsparing føles som en joke, men stadig er nødvendig

Hvis du kender lidt til principperne bag gældsafvikling, ved du, at det allerførste, man bør gøre, er at opbygge en lille nødhjælpsopsparing – typisk omkring 10.000 kroner. Jeg husker, at jeg læste en artikel på min telefon, mens jeg pumpede, som påstod, at halvdelen af befolkningen ikke engang kunne skrabe det beløb sammen, hvis deres vandvarmer eksploderede. Det lyder meget rigtigt, når man tænker på, hvad en dåse modermælkserstatning koster i dag. Men lad mig fortælle dig én ting: 10.000 kroner er ingenting, når du har en baby. Det er en dråbe i havet.

Vores læge så mig dybt i øjnene ved fem-ugers undersøgelsen og nævnte henkastet, at børn i bund og grund er omvandrende bakteriefabrikker, og at vi skulle forvente en perlerække af mystiske febersygdomme. Det betyder selvfølgelig dyre ture på døgnapoteket efter flydende Panodil og tabt arbejdsfortjeneste, når barns første sygedag slet ikke rækker. Så selvom de officielle råd siger 10.000 kroner, var min personlige virkelighed, at vi snarere havde brug for 25.000 kr., bare for at forhindre et panikanfald, hver gang nogen nøs. Vi solgte alt, hvad der ikke var skruet fast. Jeg solgte mine pre-graviditetsjeans på Reshopper – for lad os bare indse det, mine hofter var alligevel permanent blevet bredere end Storebælt – og vi gemte kontanterne på en opsparingskonto i en helt anden bank, så jeg ikke ved et uheld kom til at overføre dem til madbudgettet.

Sneboldmetoden og fælden med de billige bukser

Næste trin er at liste al din gæld fra den mindste til den største og angribe den som en arrig ninja. En eller anden fyr med forstand på økonomisk psykologi, som jeg hørte i en podcast, sagde, at det giver et skud dopamin at betale den lille gæld af først. Eller måske er det serotonin, jeg ved ikke rigtig, hvordan hjernens kemi fungerer, men det skulle angiveligt snyde din udmattede hjerne til at forblive motiveret. Og helt ærligt? Det virker. At betale den dumme osteopat-regning på 2.500 kr. føltes som om, jeg lige havde vundet i lotto.

The snowball method and the trap of cheap pants — Surviving the Dave Ramsey Baby Steps With Three Under Five

Men her er den største fælde, forældre falder i i denne fase: Vi forsøger at være så nærige, at vi faktisk ender med at bruge flere penge. Da vi var intenst fokuserede på at betale vores gæld af, nægtede jeg at købe ordentligt babytøj. Jeg købte de der kradsende, stive multipakker fra supermarkedet. Og gæt, hvad der skete? Mit ældste barn, som er en absolut bulldozer, kravlede hul i knæene på to uger. Eller den billige elastik blev slap i vask, og hans bukser faldt ned om anklerne på ham, mens han forsøgte at lære at gå, hvilket fik ham til at snuble og resulterede i endnu mere gråd.

Jeg endte med at købe erstatningsbukser fem forskellige gange. Hvis bare jeg havde købt et par eller to af disse Babybukser i økologisk bomuld med den bløde, ribbede snøre, ville jeg have sparet mig selv for flere hundrede kroner og en masse vaskeri-raseri. De har en justerbar talje, der rent faktisk bliver siddende oppe over de tykke bleer, og den økologiske bomuld bliver ikke forvandlet til et fnuller-mareridt efter tre vaske. Bæredygtighed handler ikke kun om at redde planeten, folkens; det handler om at redde jeres fornuft og pengepung, for man behøver kun at købe tingene én gang. Når man lægger et budget ned til mindste øre, er prisen per brug det eneste regnestykke, der betyder noget.

Hvis du leder efter udstyr, der virkelig kan holde til flere børn uden at ødelægge dit budget, så tag et kig på Kianaos økologiske kollektion. At købe mindre, men købe bedre, er den fattige forælders hemmelige våben.

At brødføde børnene versus at fylde børneopsparingen

Når du har kæmpet dig ud af forbrugsgælden, er det meningen, at du skal spare tre til seks måneders udgifter op (Trin 3), investere 15 % til din pension (Trin 4) og derefter – først dér – begynde at fylde børneopsparingen (Trin 5). Dette strider imod ethvert moderligt instinkt i min krop. Min bedstemor sagde altid, at man skal give sine børn alt det, man ikke selv havde. Men man kan åbenbart låne penge til at studere, mens man absolut ikke kan tage et lån for at betale for sit plejehjem. Så vi prioriterer vores egen pension først.

Under disse midterste trin får man endelig lidt pusterum i budgettet, men man skal stadig være forsigtig med, hvad man slæber med ind i huset. Jeg ser disse smukt kuraterede børneværelser på Instagram og de halvtreds forskellige silikone-dimser til madning, og jeg får trækninger ved det ene øje. Du har ikke brug for en maskine, der både kan dampe, blende og synge vuggeviser.

Jeg må dog indrømme, at vi prøvede Babyske- og gaffelsæt i bambus, da mit mellemste barn begyndte på fast føde. Og det er helt fint. Den bløde silikonespids er fantastisk, for han har det med at stikke sig selv aggressivt i gummerne, når han forsøger at spise ærter. Bambushåndtaget er miljøvenligt, hvilket giver mig lidt bedre samvittighed over den tilstand, planeten, han arver, befinder sig i. Men helt ærligt? Halvdelen af tiden bruger han bare hænderne til at smøre moste søde kartofler direkte op i håret alligevel. Hvis du har budgettet til plastikfrie alternativer, er det et rigtig godt valg, men hvis du stadig befinder dig på Trin 2 og prøver at betale dit billån af, så brug bare de almindelige små skeer, du fik af din svigermor, og hav ikke dårlig samvittighed over det.

Aflagt tøj som en økonomisk strategi

Hvis du holder dig til planen, rammer du på et tidspunkt Trin 6 og 7, som handler om at betale dit hus af før tid og opbygge en enorm formue. Jeg skal være ærlig over for dig – med tre børn under fem år og et realkreditlån med en fornuftig rente, betaler vi absolut ikke aggressivt af på vores hus lige nu. Vi forsøger bare at holde alle i live og fylde skabene med nok figenstænger til at forhindre et mytteri. Jeg bekymrer mig først om at betale huset ud, når jeg kan sove en hel nat igennem igen.

Hand-me-downs as a financial strategy — Surviving the Dave Ramsey Baby Steps With Three Under Five

Det, jeg fokuserer på lige nu, er at købe ting, der kan gå i arv fra barn til barn. En Heldragt til baby i økologisk bomuld er min absolutte favorit til dette formål. Den har knapper foran, så jeg slipper for at bokse med at trække den over hovedet på en skrigende nyfødt, og da den har en neutral, jordnær farve, fungerer den både til mine drenge og min pige. Når min yngste tager den på, vil prisen per brug være nede på ganske få øre. Når man administrerer et husholdningsbudget, er det at finde tøj, der overlever det nuværende barn, nærmest det samme som at trykke sine egne penge.

Hele pointen med at få styr på økonomien er ikke, at du skal være en rædsom nærigpind, der aldrig køber noget sjovt til din baby. Det handler om at bryde den forfærdelige cyklus af panik nede ved kassen i supermarkedet. Det er at vide præcis, hvor mange penge du har til bleer, vådservietter og den der lejlighedsvise bodystocking i høj kvalitet og økologisk bomuld, der ikke giver dit barn udslæt.

Hvis du er klar til at investere i uundværligt babyudstyr, der ikke ender i skraldespanden efter to uger, så tag et kig i Kianao-shoppen for at finde bæredygtige produkter, der for alvor er pengene værd i dit budget.

Lad os tale ærligt om 'baby steps' og budgettering

Er jeg nødt til at sætte mine baby steps på pause, når jeg finder ud af, at jeg er gravid?
Åh ja, absolut. Dave kalder det for "stork-tilstand". I det sekund jeg så de to lyserøde streger med mit andet barn, stoppede vi med at betale ekstra af på vores gæld og begyndte at samle til bunke, som om vi forberedte os på dommedag. Man ved aldrig, om man får brug for et akut kejsersnit, eller om barnet skal indlægges på neonatalafdelingen. Når alle er kommet raske og sunde hjem, og I har fået styr på eventuelle ekstraudgifter, tager I bare alle de opsparede kontanter og kaster dem direkte ind i gældssnebolden igen.

Hvordan håndterer man babyshowers, når man forsøger at være minimalistisk og gældfri?
Folk kommer til at købe rædselsfuldt, larmende, batteridrevet plastikskrammel til dig, uanset hvad du har skrevet på din ønskeseddel. Det er nærmest en naturlov. Før i tiden følte jeg skyld over at bytte ting, men mit budget er ligeglad med mine følelser. Jeg bytter det, vi ikke har brug for, og bruger tilgodebeviserne på at købe hverdagens nødvendigheder som vådservietter, parfumefri creme og det tøj af god kvalitet, der rent faktisk kan holde til gylp.

Er en børneopsparing i banken virkelig bedre end bare at spare kontanter op?
Min mand brugte tre uger på at undersøge det her, mens jeg ammede vores yngste, og tilsyneladende gør skattefordelene ved en traditionel børneopsparing det til det klogeste træk – forudsat at aktiemarkedet ikke fuldstændig imploderer. Men endnu en gang: Du skal ikke stresse over dette, før din egen pension er sikret. Dine børn kan tage et fritidsjob i det lokale supermarked for at betale for deres bøger på studiet; de kan ikke betale for din nye hofte om tredive år.

Hvordan lægger man budget for ting, der konstant ændrer sig, som f.eks. modermælkserstatning eller blestørrelser?
Jeg opgav at ramme plet og begyndte bare at skyde over mål. Hvis jeg regnede med, at vi ville bruge 700 kr. på bleer i denne måned, budgetterede jeg med 1.000 kr. Hvis vi havde penge tilovers, fantastisk – så smed jeg dem efter gælden. Men at underestimere babyudgifter er den hurtigste vej til at sidde og græde på parkeringspladsen foran Bilka med et overtræk på kontoen.

Er bæredygtige babyprodukter seriøst realistiske på et stramt budget?
Ja, men du er nødt til at ændre dit syn på prisskiltet. Det føles skræmmende at lægge flere penge her og nu på et sæt tøj i økologisk bomuld eller en barnevogn i høj kvalitet, når du befinder dig på Trin 2. Men hvis du køber den billige version, og den går i stykker, køber du den igen, og den går i stykker igen... så har du brugt flere penge. Køb det gode udstyr, pas godt på det, brug det til alle dine børn, og sælg det derefter videre på Reshopper eller Facebook Marketplace til en anden mor. Så vil du i sidste ende stå stærkere.