Den brutalt ærlige guide til at vælge babynavne: Drengeudgaven

Der florerer en udbredt og yderst destruktiv løgn på landets fødegange og fødselsforberedelseshold, og den lyder cirka sådan her: Bare rolig, hvis I ikke har fundet et navn endnu. I det sekund, de lægger ham i dine arme, og du ser ham ind i øjnene, vil du bare vide det. Som far til tvillinger, der stirrede på to identiske, rasende og rynkede fremmede i tre stive døgn, før jeg besluttede mig for, hvad de skulle hedde, vil jeg bare sige: Lad være med at forlade dig på den metode. Du kommer ikke til at kigge på din nyfødte og tænke: "Ah ja, en lille, skrigende Valdemar." Du kommer til at kigge på ham og tænke, at han ligner en meget vred Winston Churchill, der lige er blevet vækket fra sin lur.

At vælge et babynavn er en øvelse i psykologisk krigsførelse. Mest med dig selv, men også med alle de mennesker, du nogensinde har mødt, som måske bærer på et hemmeligt, livslangt had til navnet "Oliver", fordi en Oliver engang stjal deres lommepenge i 4. klasse. Da vi gennemgik lister for vores piger, var mængden af nedlagte vetoer overvældende. Men når jeg kigger på det nuværende landskab af drengenavne, virker presset helt anderledes. Der er denne her bizarre, moderne forventning om, at din søns navn på én gang skal lyde som en grovsmed fra 1800-tallet, en trendy barista fra Vesterbro og en kommende topchef – alt imens det skal passe perfekt til jeres efternavn og ikke må stave noget obskønt, når man sætter initialerne sammen.

Så lad os skære alt det romantiserede vrøvl fra. Du bliver ikke ramt af et lyn med det perfekte navn, mens du går en tur på en blomstereng. Du kommer til at sidde på sofaen kl. 23 med en kold ristet mad og aggressivt scrolle gennem Danmarks Statistiks navnelister, mens din partner skyder dine favoritter ned én for én.

Familie-gruppechatten er en massiv fælde

Jeg kan ikke understrege dette nok: Du må under ingen omstændigheder dele jeres shortliste med den udvidede familie. Hvis der er én holdning, jeg med glæde vil forsvare til min død, så er det reglen om, at "for mange kokke fordærver navngivningen". Folk er dybt ude af stand til at holde deres umiddelbare reaktioner for sig selv, og deres reaktioner er næsten udelukkende ubrugelige. Hvis du fortæller din mor, at I overvejer at kalde ham Arthur, siger hun ikke: "Åh, hvor dejligt og klassisk." Hun siger: "Arthur? Ligesom min onkel Arthur, der lugtede af kål og stak af med postbuddet?" Og vupti, så er det navn dødt for dig. Du vil aldrig kunne glemme den indbildte lugt af kål.

Hold listen fuldstændig privat, indtil blækket på dåbsattesten er tørt. Folk er langt mindre tilbøjelige til at svine et navn til, når det allerede er knyttet til et levende, åndende spædbarn, der sidder lige foran dem (selvom min grandtante dog præsterede et lettere forfærdet "Nå, okay...", da vi afslørede det ene af tvillingernes navne, hvilket jeg fandt dybt morsomt i min søvnmangel-koger).

Felttest jeres favoritter ude i virkeligheden

Før I lægger jer fast på noget, skal I udsætte navnet for en række strenge, højst uvidenskabelige tests i virkeligheden. Først og fremmest: Skriv de fulde initialer ned med store blokbogstaver på et stykke papir. Kig på dem fra forskellige vinkler. Du synes måske, at Asger Søren Schmidt er et stærkt, klassisk valg, men du har lige givet dit barn initialerne A.S.S., og jeg lover dig for, at børnene i udskolingen vil bemærke det cirka tre sekunder efter, han træder ind ad døren på første skoledag.

Jeg kan også stærkt anbefale "Espresso House"-testen. Tag på en travl kaffebar, bestil en drink, og opgiv jeres potentielle babynavn til baristaen. Hvordan lyder det, når de råber det tværs over det fyldte lokale og overdøver brølet fra en espressomaskine? Lyder det som om, du rømmer dig? Staver baristaen det med tre unødvendige vokaler? Vender halvdelen af caféen sig om, fordi de tror, du har råbt en kommando til en hund? Hvis du skal gentage det tre gange for en teenager, der står med et papkrus, så overvej det en ekstra gang.

Helt ærligt, så er der ingen, der går op i navnets etymologi – jeg er ret sikker på, at ingen nogensinde har fået en forfremmelse på jobbet, bare fordi deres navn løseligt kan oversættes til "modig ulv fra den vestlige dal" på oldnordisk.

Du skal også øve dig i at hviske-råbe navnet vredt, for det er den måde, du kommer til at kommunikere med dit barn på offentlige steder de første fem år af dets liv. "Sebastian, læg duen ned!" tager for lang tid at sige. Du har brug for noget, der har lidt mere svirp.

Udstyr til den lille fremmede

Når I endelig er landet på et navn (eller i det mindste har indsnævret det til to muligheder, der ikke vil resultere i, at han bliver stoppet ind i et skab i frikvarteret), melder den skræmmende virkelighed sig. Dette hypotetisk navngivne barn ankommer meget snart, og han ejer i øjeblikket intet andet end en hurtigt voksende samling af bittesmå strømper, der med garanti vil forsvinde i vaskemaskinen.

Når du pakker hospitalstasken til den forestående ankomst, har du brug for ting, der er absurd bløde. Mest fordi nyfødtes hud er decideret sart og lader til at reagere på bogstaveligt talt alt. Vi brugte Ærmeløs babybody i økologisk bomuld til tvillingerne under nærmest alt tøj. De er helt geniale, fordi blandingen af 95 % økologisk bomuld og 5 % elastan betyder, at de rent faktisk kan strækkes ud over en massiv stofble, uden at du skal rykke så hårdt i den, at trykknapperne bliver flået af. De har de der foldeskuldre, som (hvis du ikke allerede ved det) er designet specifikt til, at når den uundgåelige 'op-ad-ryggen'-bleeksplosion rammer, kan du trække bodyen ned over skuldrene og benene i stedet for at trække lorten ned over hovedet og få den i deres hår. Det er en detalje, der vil redde din forstand kl. 4 om morgenen.

Lad mig dog lige give et dybt praktisk råd angående Babyshorts i økologisk ribbomuld i retrostil. De er utroligt søde. De har den der atletiske vintagekant, der får dit barn til at ligne en lille tennistræner fra 1970'erne, og den økologiske bomuld er fantastisk, når de kravler rundt på et tæppe. Men for guds skyld, køb dem i farven Mocha eller Pale Turquoise. Du må ikke give et aktivt spædbarn noget på med hvide kanter, hvis du nogensinde har tænkt dig at tage dem med udenfor. Kravlende babyer er i bund og grund bittesmå robotstøvsugere, der samler på rent mudder og moset banan. Shortsene er fantastiske, men mørke farver er dit eneste forsvar mod kaosset.

Hvis du i øjeblikket er i gang med at panikkøbe de vigtigste ting til hospitalstasken, mens du skændes med din partner om, hvorvidt "Jasper" lyder for meget som en tegneserieskurk, har du måske lyst til at kigge på Kianaos kollektion af babytæpper for at distrahere dig selv lidt.

Det landlige aristokrati og trend-paradokset

Kigger man på data for babynavne lige nu, er det både fascinerende og lidt absurd. De absolutte titaner på hitlisterne – William, Noah, Oscar, Carl og Malthe – nægter at flytte sig. De er vuggestuens urokkelige klipper. Men lige under overfladen bobler der nogle helt specifikke trends, som de nyslåede forældre klamrer sig til.

Der er "Det Landlige Aristokrati"-trenden, som jeg finder uendeligt morsom. Forældre graver navne frem som Arthur, Holger, Valdemar og Sigurd. Det er, som om vi alle kollektivt har besluttet, at vi vil have vores sønner til at lyde som bipersoner i en Morten Korch-film, der ejer en lille skovparcel og går i tweed-vest. Det er en massiv overkorrektion fra 90'ernes trend med at opkalde drenge efter tilfældige udenlandske efternavne.

Så er der de skarpe konsonanter: Axel, Ezra, Maddox, Enzo. Navne, der lyder hurtige og lidt farlige, ligesom et mærke af en dyr europæisk sportsvogn. Og selvfølgelig naturnavnene. Storm, Birk, Ask, Anker. Dem kan jeg faktisk ret godt lide, selvom man risikerer at lyde som om, man remser dufte på hygge-stearinlys op, hvis man samler for mange af dem i én familie.

Fælden med at matche søskendenavne

Nu vi taler om familier, så lad os tage "søskende-match"-dilemmaet. Jeg ser forældre vride hjernen for at finde ud af, om den nye babys navn passer perfekt til den ældre søskendes navn, som om de kuraterer en kunstudstilling frem for at opdrage mennesker. "Vi har en Felix, så vi må have en Silas, vi kan umuligt få en Brian."

At matche søskendes navne er udelukkende til ære for de personlige julekort. Når de bliver teenagere, er der ingen, der interesserer sig for, at deres navne ikke flyder gnidningsløst over i hinanden. Mine tvillinger har navne, der stilmæssigt passer sammen, men det var et lykkeligt tilfælde. For det meste forsøgte vi bare at finde to navne, som vi ikke decideret hadede. Lad være med at ofre et navn, du elsker, bare fordi det ikke lyder som om, det hører hjemme i samme filmiske univers som dit første barns navn.

Sådan overlever I tandfrembrud – uanset hvad han hedder

Uanset hvad du ender med at kalde ham, vil der omkring fem- eller seksmånedersalderen komme et tidspunkt, hvor hans navn bliver irrelevant. Her holder han nemlig op med at reagere på det, og forvandler sig i stedet til en rasende, savlende gargoil. Når tænderne bryder frem, er det en mørk tid. Jeg husker, at jeg stod med en af pigerne i køkkenet kl. 2 om natten og hviskede hendes smukt valgte navn, mens hun forsøgte at gnave sig igennem mit rigtige nøgleben, fordi Sundhedsstyrelsens anbefalede dosis Panodil Junior endnu ikke havde virket.

Det er her, man stopper med at gå op i æstetik og begynder at gå op i overlevelse. Panda-bidering i silikone og bambus er en af de få ting, jeg på det kraftigste vil anbefale til nye forældre. Det flade design er helt afgørende her. Så mange bideringe er nogle tykke, klodsede ringe, som en baby ikke rigtig kan få ind bagest i munden, hvor kindtænderne prøver at bryde igennem, eller også taber de dem hvert femte sekund, fordi deres finmotorik dybest set er lig nul. Panda-formen betyder, at de rent faktisk selv kan holde fast i den, og den teksturerede bambusdel giver nok modstand til at massere gummerne. Smid den i køleskabet i ti minutter, mens du laver kaffe, stik den til barnet, og så får du måske fem minutters velsignet stilhed, hvor ingen græder (inklusive dig selv).

Før vi kaster os over de vildt specifikke spørgsmål, som folk stiller mig om navnekonventioner, bør du nok lige få styr på, hvad dette hypotetisk navngivne barn skal tygge på og have på af tøj. Snup noget oprigtigt brugbart økologisk babytøj, og stop med at stirre på top 100-listen, indtil dine øjne bløder.

Spørgsmål, jeg helt seriøst får stillet

Skal vi have et mellemnavn? Jeg kan knap nok finde på ét navn, for slet ikke at tale om to.
Nej, det behøver I virkelig ikke. Mellemnavne bliver mest brugt af forældre som et advarselssystem, når barnet er ved at gå over en vej uden at se sig for, eller når det har tegnet på væggene. Råber man fornavn og mellemnavn sammen, ved de, at de er gået over stregen. Men rent juridisk og praktisk er der ingen, der går op i det. Hvis du er udkørt, så drop det bare. Han vil ikke have noget imod det.

Hvad nu hvis vi vælger et navn og bagefter opdager, at det er på top 10 over de mest populære?
Så vil han være en af tre Malthe'r i børnehaveklassen, og han skal nok overleve det. Panikken over at have et "unikt" navn er stærkt overdrevet. Hvis et navn er populært, er det som regel, fordi det er et meget godt navn. Det er meget bedre at være en af tre Oliver'e end at være det eneste barn på skolen, der er opkaldt efter et obskurt haveredskab fra 1300-tallet, bare fordi dine forældre gerne ville have dig til at skille dig ud.

Min kones terminsdato er om tre uger, vi hader hinandens lister, hvad gør vi?
Print top 500-listen ud. I får hver en rød kuglepen. Streg alt det ud, I decideret afskyr. Det, der er tilbage i midten, og som ikke er dækket af rødt blæk, er jeres sikkerhedsnet. I finder måske ikke et navn, som I er lidenskabeligt forelskede i, men I finder et navn, I begge kan leve med. Og helt ærligt, i et langt ægteskab er gensidig tolerance over for en beslutning dybest set en massiv sejr.

Er det mærkeligt at opkalde en dreng efter sin mors pigenavn?
Slet ikke. Faktisk hitter det stort at bruge efternavne som fornavne (for eksempel navne som Storm, Anker eller Brooks og Harrison i udlandet). Hvis din partners pigenavn fungerer som fornavn, er det en genial måde at undvige diskussionen om, hvis familie der skal "æres" i navngivningsprocessen. Bare sørg for, at initialerne ikke staver A.B.E., inden I træffer den endelige beslutning.